Kemp Samler 30,000 Brugere Hos Syddansk Universitet

Klokken er 7.45 om morgenen. En studerende sidder i toget på vej til Syddansk universitet (SDU) i Odense og booker møder i sin kalender og svarer på e-mails fra sin projektgruppe over sin smartphone. Med Syddansk universitets nye e-mailplatform er dette i dag blevet en realitet for universitetets mere end 30.000 brugere.

Med opgraderingen fra Microsoft Exchange 2007 til 2010 blev samtlige studerende og ansatte koblet på universitetets samlede e-mailplatform, som nu omfatter et miks af tjenester, såsom personlig mailboks, kalenderstyring, adressekartotek, opgavestyring og mange andre smarte funktioner.

De nye Microsoft Exchange 2010 services er centralt placeret hos SDU i Odense, og omfatter også SDU’s øvrige campi i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse og København. Alle campus er forbundet med et godt 700 kilometer stort netværk i redundant ringstruktur, hvor filer og e-mails sendes på tværs af afdelingerne.

SDU’s to datacentre i Odense fungerer som it-knudepunktet. Og med implementeringen af de nye services i starten af 2012, opstod samtidig behovet for at fordele trafik sikkert og effektivt mellem serverne, så enkelte servere ikke var overbelastede, mens andre var stillestående.

It-teamet hos SDU havde til Exchange 2007 brugt Network load balancing (NLB) i Windows Server hvilket de ønskede at udskift med en anden løsning i forbindelse med skiftet til Exchange 2010. Derfor spurgte SDU it-forhandleren Indes, der anbefalede en load balancing-løsning fra Kemp Technologies, som er godkendt til Microsoft Exchange 2010 servermiljøer. Løsningen blev LoadMaster 3600, der blev implementeret i et redundant set-up, så SDU’s løsning er sikret mod enkeltstående hardwarefejl.

Konsulent Tue Wolff Madsen fra Indes fortæller: ”Load balancing-løsningen hos SDU er en meget stor løsning efter danske forhold. De mange brugere stiller også store krav til it-systemet. Stabilitet, performance og høj tilgængelighed er naturligvis af høj prioritet for de mange tusinde brugere, der dagligt er afhængige af deres opkobling på it-netværket til forskning og undervisning.”

”For universitet er it-sikkerheden samtidig meget vigtig, da studerende og ansatte dagligt tilgår deres mail og kalender via deres personlige log-in. SDU’s LoadMastere løfter denne opgave med den indbygget SSL kryptering.”

”Vi vil gerne tilbyde vores studerende en god it-oplevelse med de bedste redskaber, og det er vores oplevelse, at mange i høj grad har tage de nye e-mailservices til sig, hvor man fx via webadgang på smartphones har adgang til sin personlige mailboks, kalender, kontakter og opgaveliste” siger Søren Damgaard it-medarbejder hos SDU, og forklarer videre: ”Med de nye services skabes et digitalt studiemiljø mellem studerende på flere lokationer, hvorfor stabiliteten af de nye services har været et vigtigt parameter for os.”

”Vi brugte lidt tid i opstarten på at få løsningen til at understøtte MAC-klienter på lige fod med PC-klienter. Men efter vi fik løst dette problem, har it-systemet været meget stabilt, og vores load balancere gør et godt stykke arbejde med at sikre redundans, kryptering og høj performance.”

”Load balancing-løsningen fra Kemp stiller os med en fleksibel og skalérbar løsning. Vi kan fx vælge nye funktioner til, som behovet for dette opstår. På sigt overvejer vi at udvide med Microsoft Lync, som vores load balancer-løsning også understøtter,” siger Søren Damgaard, og slutter: ”Med summen af nye digitale services har SDU taget et afgørende skridt imod målsætningerne om at sætte de studerende i centrum.”

Vi vil gerne tilbyde vores studerende en god it-oplevelse med de bedste redskaber, og det er vores oplevelse, at mange i høj grad har tage de nye e-mailservices til sig, hvor man fx via webadgang på smartphones har adgang til sin personlige mailboks, kalender, kontakter og opgaveliste
Søren Damgaard
it-medarbejder hos SDU

Talk to Us!

Do you have application delivery questions? Our engineers would love to help!

Schedule a Call